Ring til os på 56 36 25 45
info@balule.dk
Bestil rejse




Rejsegaranti fonden

.

Safari & Cape Town2019-03-15T14:32:57+01:00

Safari & Cape Town

Afrejse hver torsdag hele året

Kombinationsrejsen “Safari & Cape Town” er ideel for dig, der ønsker at kombinere de store safari oplevelser i Great Kruger National Park med storbyferie i den internationale og trendy metropol Cape Town, der er en af de smukkest beliggende storbyer i hele verden.

Storbyferie i Cape Town, verdens smukkest beliggende metropol

Og Cape Town er da også helt usædvanligt smukt placeret for foden af det imponerende Table Mountain, og lige ud til det brusende Atlanterhav. Cape Town er en metropol i rivende udvikling med ca. 4 millioner indbyggere, og byen er en sand smeltedigel af mange forskellige kulturer og folkeslag. Mange sammenligner da også Cape Town med Californien.

Bestil rejsen nu!

HAR DU SPØRGSMÅL TIL REJSEN

Skriv til os

Dit navn
Dit email
Dit spørgsmål

SE HVILKE OPLEVELSER DER VENTER PÅ REJSEN

Dagsprogram

Dag 1: Torsdag: Danmark – Johannesburg

Afgang fra Danmark sidst på eftermiddagen til Sydafrika via europæisk lufthavn.

Dag 2: Fredag: Johannesburg – Balule River Camp

Flyet fra Europa lander tidligt om morgenen i Johannesburg. Efter et par timers ventetid flyves til den lokale lufthavn ved Kruger National Park. Transport til campen i bil. Velkomst i campen med en dejlig frokost. Informationsmøde og afslapning i de nye omgivelser.

Dag 3: Lørdag: Gamedrives i Balule Nature Reserve

Lørdagen byder på to gamedrives i åbne safari biler i Balule Nature Reserve, en morgen gamedrive kl. 6.00 og en eftermiddagsgamedrive kl. 15.30. Vi har forhåbentlig held til at få øje på både zebraer, gnuer, elefanter, giraffer, løver, vortesvin, impalaer, kuduer, aber, næsehorn m.fl., men som altid når man har med naturen at gøre, er det ikke til at sige, hvad vi kommer til at se. Blot er ét sikkert: Safari på denne måde er en oplevelse i særklasse, fordi man hele tiden følger dyrene, deres spor og lugte. Morgenens gamedrive afsluttes med en lækker “champagne breakfast” ved udsigtspunktet Lion View midt ude i bushen, hvorfra der er en pragtfuld udsigt til Drakensbjergene. Under eftermiddagens gamedrive gør vi holdt ude i bushen lige før solen går ned. Her får vi den klassiske “sundowner”, mens vi nyder de fantastiske lyde og dufte fra bushen og dens planter og dyr, indtil turen går tilbage til campen, hvor middagen venter.

Klik her for at se video fra gamedrive i Balule Nature Reserve

 Dag 4: Søndag: Kruger National Park

Inden solopgang serveres et let morgenmåltid i campen, og efter en times kørsel i bil når vi den statsejede del af Kruger National Park – netop som solen står op. Parken er Sydafrikas største og mest imponerende dyrepark med et areal på omkring 20.000 kvadratkilometer. I Kruger National Park er der mulighed for at opleve Afrikas dyreliv på tæt hold, blandt andet ”The Big Five” – en gammel betegnelse for de mest eftertragtede jagttrofæer: leopard, løve, næsehorn, bøffel og elefant. Vi kører i åbne safari biler; i jagten på dyrene viser vores ranger vej, og han ved nøjagtigt, hvad vi skal observere. Han kender de vandhuller, hvor safari dyrene oftest kommer ned for at drikke, og de sletter, hvor de forskellige dyrearter typisk opholder sig. Undervejs gør vi holdt i en af parkens rest camps, hvor der serveres brunch, tilberedt af vores rangers. I løbet af safari turen standser vi forskellige steder for at strække benene og få kolde drikke, snacks og frokost. Vi kører ud af Kruger National Park lige før solnedgang og ankommer til Balule River Camp hvor et herligt aftensmåltid venter os.

Klik her for at se video fra safari i Kruger National Park

Dag 5: Mandag: Afslapning i Balule Nature Reserve + Balule/tilkøbsaktiviteter

Nyd en afslappende dag i Balule River Camp, hvor du f.eks. kan ligge og slappe af ved poolen eller sidde på terrassen og spotte de dyr, der opholder sig omkring campen. Du kan også vælge en af de mange ekstra ture, der kan tilkøbes, f.eks. ballon-safari, Olifants River Cruise eller Shangaan Tribal Village. Eller hvad med en safari på elefantryg?

Dag 6: Tirsdag: Gamedrives i Balule Nature Reserve

Tirsdagen starter vi igen tidligt med en morgen gamedrive i campens åbne safaribiler. Vi spotter dyrene i Balule Nature Reserve, mens bushen vågner og solen gradvist kommer højere og højere op på himlen.

Om eftermiddagen kl. 15.30 er der gamedrive i Balule Nature Reserve, hvor der igen er rigtig god mulighed for at se antiloper, giraffer, næsehorn, aber og mange andre dyr. Undervejs gør vi holdt for at nyde solnedgangen og den klassiske “sundowner”, mens vi nyder de fantastiske lyde og dufte fra bushen og dens planter og dyr, indtil turen går tilbage til campen, hvor middagen venter. I stedet for bushwalk og gamedrive i Balule Nature Reserve, kan du vælge at tage ud på en af de mange ekstra ture, der kan tilkøbes.

Dag 7: Onsdag: Gamedrives i Balule Nature Reserve eller tilkøbsaktiviteter + “bush braii”

Morgenen og formiddagen er til afslapning i campen, eller kan bruges på tilkøbsaktiviteter.

Om eftermiddagen er der gamedrive i Balule Nature Reserve. Hvis vejret er godt slutter aftenen af med en traditionel sydafrikanske grillaften, “bush braii”, ved udsigtspunktet Lion View, hvor vi nyder en lækker middag under den afrikanske stjernehimmel. Det er en fantastisk stemning, der breder sig, når kødet dufter på grillen, rødvinen kommer i glasset, og tjenerne dækker bordet med levende lys og hvid dug, alt imens cikaderne synger og løverne brøler i det fjerne.

Dag 8: Torsdag: Bushwalk og gamedrive i Balule Nature Reserve eller tilkøbsaktiviteter

Vi starter dagen tidligt med en bushwalk. Safari på denne måde er en enestående oplevelse, hvor man på tæt hold mærker den intense sydafrikanske natur og kommer helt tæt på dyrene i deres naturlige omgivelser. På turen, som finder sted i Balule Nature Reserve, kan man møde et udpluk af de dyr, som lever i den sydafrikanske bush, f.eks. giraf, vortesvin, impala, waterbuck, bavian, zebra, og – hvis man er heldig – elefant og flodhest. Vi bliver naturligvis ledsaget af en erfaren guide, som har kendskab til naturen og dyrene. Guiden fortæller om dyrene fra pattedyrene til insekterne, om vegetationen, om klimaet og meget mere. Om eftermiddagen kl. 15.30 er der gamedrive i Balule Nature Reserve, hvor der igen er rigtig god mulighed for at se antiloper, giraffer, næsehorn, aber og mange andre dyr. Undervejs gør vi holdt for at nyde solnedgangen og den klassiske “sundowner”, mens vi nyder de fantastiske lyde og dufte fra bushen og dens planter og dyr, indtil turen går tilbage til campen, hvor middagen venter. I stedet for bushwalk og gamedrive i Balule Nature Reserve, kan du vælge at tage ud på en af de mange ekstra ture, der kan tilkøbes.

Dag 9: Fredag: Balule River Camp – Cape Town

Afsked med Balule River Camp og transfer til Hoedspruit lufthavn hvorfra der flyves direkte til Cape Town.. Ankomst til Cape Town sen eftermiddag og transfer fra lufthavnen til Hotel Winchester Mansions. Aftenen til fri disposition i Cape Town. Vi foreslår at man spiser på en af de mange hyggelige restauranter i Waterfront-området.

Dag 10: Lørdag: Cape Town, Table Mountain + eftermiddag efter eget valg

Den første heldagstur i Cape Town starter kl. 9.00, hvor jeres private guide afhenter jer på Hotel Winchester Mansions. Den første dag i Cape Town starter med en flot tur i kabelbanen op til Table Mountain, hvorfra man har en unik panoramaudsigt, der ikke findes smukkere andre steder i verden. Derefter er der rundvisning i selve Cape Town by, hvor vi får en introduktion til Cape Town og dens historie, som tog sin begyndelse tilbage i 1650’erne. Vi besøger blandt andet District Six Apartheid Museum, som giver en levende indføring i denne vigtige del af landets historie og Cape Castle, som er det ældste bygningsværk i Cape Town. Om eftermiddagen kan man vælge mellem fire forskellige ture i Cape Town: 1) Besøg i Kirstenbosch National Gardens i Cape Town, der er en pragtfuld botanisk have som er smukt beliggende på Table Mountain’s skråninger. Turen byder på en grundig introduktion til Cape-regionens flora, som er den mest varierede i verden. 2) Besøg på en vingård i Constantia-området, hvor vi smager nogle af områdets fantastiske vine, går en tur i vinmarkerne og indtager en dejlig frokost med udsigt til bjerge og vinmarker. 3) Cape Town området byder på fantastiske strande og i sommerperioden er der mulighed for at nyde havet, stranden og den afrikanske sol. 4) Waterfront-området i Cape Town rummer foruden et væld af spændende butikker og dejlige restauranter Two Oceans Aquarium, hvor man kan opleve mere end 3000 forskellige dyrearter fra Det Indiske Ocean og Atlanterhavet – blandt andet hajer, sæler, skildpadder og pingviner. Turen er velegnet for både børn og voksne. Frokost er ikke inkluderet i prisen.

Dag 11: Søndag:

Dagen er til fri disposition.

Dag 12: Mandag: Cape Peninsula National Park: Hout Bay, Cape of Good Hope, Cape Point & Boulders Beach

Den anden heldagstur i Cape Town starter igen kl. 9.00 med afhentning på hotellet af den private guide, som står for dagens spændende heldagstur til Hout Bay, Cape of Good Hope og Cape Point Nature Reserve. Cape Point Nature Reserve er endnu en stor seværdighed. Vi kører gennem naturreservatet og ser den mest varierede, velbevarede og sjældne botanik i verden. Her er strudse der vandrer, bavianer der klatrer og hjorte, der græsser og slukker tørsten ved kysten. Endelig når vi ned til Cape Point og Cape of Good Hope. Vi spadserer eller kører med et lille tog op til Cape Point Peak og det gamle fyr, som ligger 250 meter over havets overflade. Herefter kører vi til Cape of Good Hope, som er berømt fordi rundingen af denne kap var en milesten på vejen til etableringen af en søvej til Østen. Vi fortsætter til Simon’s Town og Boulders Beach, hvor der befinder sig tusinder af pingviner, der yngler og hver dag svømmer 15 kilometer ud i havet for at hente småfisk. Pingvinerne er fastboende og har været på strandkysten i århundreder. Frokost er ikke inkluderet i prisen.

Dag 13: Tirsdag: Cape Town – Europa

Sidst på eftermiddagen er der transfer fra hotellet til Cape Town Lufthavn, hvor flyet afgår først på aftenen.

Dag 14: Onsdag: Europa – Danmark

Flyet fra Sydafrika lander i den europæiske lufthavn tidligt om morgenen. Efter nogle timers ventetid fortsættes med fly til Danmark, hvor der afhængig af forbindelsen er ankomst sidst på formiddagen/først på eftermiddagen.

Hotel Winchester Mansions i Cape Town

På kombinationsrejsen “Safari & Cape Town” bor man på det smagfulde hotel Winchester Mansions, som er beliggende på Sea Point Promenade i Cape Town.

Hotellet er bygget i 1920 og er et af Cape Towns førende hoteller, beliggende kun 5 min. kørsel fra Victoria & Alfred Waterfront.
Hotellet er fyldt med charme og en venlighed, som ellers næsten hører fortiden til. Her er det som om Emma Gad har gjort sin indflydelse gældende – den høflige omgangstone parret med den absolut personlige service kalder minder frem fra dengang verden var ung.

Der er både værelser og suiter, og de er indrettet af en af Cape Towns top designere. Her er nogle værelser indrettet med en gennemgående sans for det nutidige. Der er 2 etager med værelser, der alle har en mere klassisk og traditionel indretning og atmosfære. Alle værelser har satellit-TV med internationale kanaler, telefon, elektronisk bankboks, minibar, te- og kaffe faciliteter, separat walk-in brusebad i alle badeværelser samt aircondition.

Hotellet kan også byde på en opvarmet swimmingpool og forkælelse i Gingkos Wellness Spa. Der er nye luksusværelser på tagetagen.
Harveys at the Mansions – restaurant, bar, atriumgård og terrasse – er blevet meget populære mødesteder for en drink eller en god middag. Her serveres spændende cocktails og yderst smagfulde retter.

Nyd en sundowner og den storslåede havudsigt eller bestil en romantisk middag i den fredfyldte atriumgård, som minder om en italiensk piazza.
Jazz at the Mansions – hver søndag kl. 11am-2pm kan man hygge sig med sin søndagsavis og få serveret udsøgt brunch og samtidig blive underholdt af levende jazzmusik.

Priser & detaljer

2019 (fra-priser)JanuarFebruarMartsAprilMajJuniJuliAugustSeptemberOktoberNovemberDecemberHøjsæson (uge 6-7-8-41-42-43)
Dobbeltværelse26.590,-26.590,-26.590,-20.790,-20.790,-22.790,-22.790,-22.790,-26.590,-26.590,-26.590,-29.990,-27.790,-
Eneværelse28.590,-28.590,-28.590,-22.790,-22.790,-24.790,-24.790,-24.790,-28.590,-28.590,-28.590,-31.990,-29.790,-
Børn 2 - 11 år22.290,-22.290,-22.290,-18.290,-18.290,-19.290,-19.290,-19.290,-22.290,-22.290,-22.290,-24.290,-22.290,-

Prisen inkluderer:

  • Fly København-Phalaborwa, Hoedspruit-Cape Town og Cape Town-København
  • Afhentning i Phalaborwa lufthavn og biltransfer til Balule River Camp
  • 7 overnatninger i Balule River Camp
  • Fuld forplejning i Balule River Camp, eksklusive drikkevarer*
  • 2 morgen gamedrives i Balule Nature Reserve, den ene med “champagne breakfast” i campen
  • Heldagssafari i Kruger National Park
  • 2 eftermiddags gamedrives i Balule Nature Reserve med “sundowner” i bushen
  • Gamedrive i Balule Nature Reserve med “bush braii”
  • Bushwalk i Balule Nature Reserve
  • Biltransfer fra Balule til Hoedspruit lufthavn
  • Biltransfer fra Cape Town lufthavn til Hotel Winchester Mansions t/r
  • 4 overnatninger på Hotel Winchester Mansions, inkl. morgenmad
  • To heldagsudflugter med privat SATOUR-guide

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer*
  • Drikkepenge
  • Rejse & afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer
  • Ekstra udflugter som ikke er inkl. i program
  • Alt som ikke står nævnt under “prisen inkluderer”

*Drinkspakke – Der er mulighed for tilkøb af drinkspakke, så opholdet bliver All Inclusive. Drinkspakken koster kr. 1.995 pr. voksen pr. uge, og kr. 695 pr. barn under 18 år pr. uge. Drinkspakken indeholder husets vin, øl, vand og spiritus fra drinkskortet (lokale mærker)

Tilkøbsaktiviteter

Ønsker du at vide mere om vores tilkøbsaktiviteter samt priser?

Klik her