Ring til os på 56 36 25 45
info@balule.dk
Bestil rejse




Rejsegaranti fonden

.

Safari & Victoria Falls2019-01-17T22:20:55+01:00

Safari & Victoria Falls

Afrejse hver torsdag hele året

Forestil dig at vågne op til lyden af Victoria Falls og at se solen stige op bag disen fra et af verdens syv naturlige vidundere, alt imens du indsuger atmosfæren og historien fra en svunden tid. Dette får du på kombinationsrejsen “Safari og Victoria Falls”, hvor du efter en safari i Balule River Camp, rejser videre til Victoria Falls, hvor du bor på det superelegante og stemningsfulde Victoria Falls Hotel, der ligger midt i Victoria Falls National Park.

Victoria Falls

Victoria Falls, der ligger på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe, er et af de højeste, bredeste og mest kraftfulde vandfald i verden, især i vintermånederne, hvor floden er fuld. De indfødte kaldte vandfaldet for ‘Mosi-oa-Tunya” – “røgen, der buldrer “- et navn, der illustrerer de stærke kræfter i Victoria Falls.

Langs kanten af Victoria Falls er der stier med udsigtspunkter, der giver de mest spektakulære views til Victoria Falls. Her kan man tage sig en afslappet vandretur og nyde den fantastiske udsigt.

Der er i vores vinterhalvår 1 times tidsforskel mellem Danmark og Sydafrika, derfor skal du ikke bruge energi på at komme dig oven på jetlag.
På Balule River Camp er der fem forskellige safari ture inkluderet i rejsens pris og to indlagte “fridage”, hvor du enten kan nyde omgivelserne i fred og ro i campen eller booke ekstra safari ture.
Bestil rejsen nu!

HAR DU SPØRGSMÅL TIL REJSEN

Skriv til os

Dit navn
Dit email
Dit spørgsmål

SE HVILKE OPLEVELSER DER VENTER PÅ REJSEN

Dagsprogram

Dag 1: Torsdag: Danmark – Johannesburg

Afgang fra Danmark sidst på eftermiddagen til Sydafrika via europæisk lufthavn.

Dag 2: Fredag: Johannesburg – Balule River Camp

Flyet fra Europa lander tidligt om morgenen i Johannesburg. Efter et par timers ventetid flyves til den lokale lufthavn ved Kruger National Park. Transport til campen i bil. Velkomst i campen med en dejlig frokost. Informationsmøde og afslapning i de nye omgivelser.

Dag 3: Lørdag: Gamedrives i Balule Nature Reserve

Lørdagen byder på to gamedrives i åbne safari biler i Balule Nature Reserve, en morgen gamedrive kl. 6.00 og en eftermiddagsgamedrive kl. 15.30. Vi har forhåbentlig held til at få øje på både zebraer, gnuer, elefanter, giraffer, løver, vortesvin, impalaer, kuduer, aber, næsehorn m.fl., men som altid når man har med naturen at gøre, er det ikke til at sige, hvad vi kommer til at se. Blot er ét sikkert: Safari på denne måde er en oplevelse i særklasse, fordi man hele tiden følger dyrene, deres spor og lugte. Morgenens gamedrive afsluttes med en lækker “champagne breakfast” ved udsigtspunktet Lion View midt ude i bushen, hvorfra der er en pragtfuld udsigt til Drakensbjergene. Under eftermiddagens gamedrive gør vi holdt ude i bushen lige før solen går ned. Her får vi den klassiske “sundowner”, mens vi nyder de fantastiske lyde og dufte fra bushen og dens planter og dyr, indtil turen går tilbage til campen, hvor middagen venter.

Klik her for at se video fra gamedrive i Balule Nature Reserve

Dag 4: Søndag: Kruger National Park

Inden solopgang serveres et let morgenmåltid i campen, og efter en times kørsel i bil når vi den statsejede del af Kruger National Park – netop som solen står op. Parken er Sydafrikas største og mest imponerende dyrepark med et areal på omkring 20.000 kvadratkilometer. I Kruger National Park er der mulighed for at opleve Afrikas dyreliv på tæt hold, blandt andet ”The Big Five” – en gammel betegnelse for de mest eftertragtede jagttrofæer: leopard, løve, næsehorn, bøffel og elefant. Vi kører i åbne safari biler; i jagten på dyrene viser vores ranger vej, og han ved nøjagtigt, hvad vi skal observere. Han kender de vandhuller, hvor safari dyrene oftest kommer ned for at drikke, og de sletter, hvor de forskellige dyrearter typisk opholder sig. Undervejs gør vi holdt i en af parkens rest camps, hvor der serveres brunch, tilberedt af vores rangers. I løbet af safari turen standser vi forskellige steder for at strække benene og få kolde drikke, snacks og frokost. Vi kører ud af Kruger National Park lige før solnedgang og ankommer til Balule River Camp hvor et herligt aftensmåltid venter os.

Klik her for at se video fra safari i Kruger National Park

Dag 5: Mandag: Afslapning i Balule Nature Reserve + Balule/tilkøbsaktiviteter

Nyd en afslappende dag i Balule River Camp, hvor du f.eks. kan ligge og slappe af ved poolen eller sidde på terrassen og spotte de dyr, der opholder sig omkring campen. Du kan også vælge en af de mange ekstra ture, der kan tilkøbes, f.eks. ballon-safari, Olifants River Cruise eller Shangaan Tribal Village. Eller hvad med en safari på elefantryg?

Dag 6: Tirsdag: Gamedrives i Balule Nature Reserve

Tirsdagen starter vi igen tidligt med en morgen gamedrive i campens åbne safaribiler. Vi spotter dyrene i Balule Nature Reserve, mens bushen vågner og solen gradvist kommer højere og højere op på himlen.

Om eftermiddagen kl. 15.30 er der gamedrive i Balule Nature Reserve, hvor der igen er rigtig god mulighed for at se antiloper, giraffer, næsehorn, aber og mange andre dyr. Undervejs gør vi holdt for at nyde solnedgangen og den klassiske “sundowner”, mens vi nyder de fantastiske lyde og dufte fra bushen og dens planter og dyr, indtil turen går tilbage til campen, hvor middagen venter. I stedet for bushwalk og gamedrive i Balule Nature Reserve, kan du vælge at tage ud på en af de mange ekstra ture, der kan tilkøbes.

Dag 7: Onsdag: Gamedrives i Balule Nature Reserve eller tilkøbsaktiviteter + “bush braii”

Morgenen og formiddagen er til afslapning i campen, eller kan bruges på tilkøbsaktiviteter.

Om eftermiddagen er der gamedrive i Balule Nature Reserve. Hvis vejret er godt slutter aftenen af med en traditionel sydafrikanske grillaften, “bush braii”, ved udsigtspunktet Lion View, hvor vi nyder en lækker middag under den afrikanske stjernehimmel. Det er en fantastisk stemning, der breder sig, når kødet dufter på grillen, rødvinen kommer i glasset, og tjenerne dækker bordet med levende lys og hvid dug, alt imens cikaderne synger og løverne brøler i det fjerne.

Dag 8: Torsdag: Bushwalk og gamedrive i Balule Nature Reserve eller tilkøbsaktiviteter + traditionel afrikansk sang og dans

Vi starter dagen tidligt med en bushwalk. Safari på denne måde er en enestående oplevelse, hvor man på tæt hold mærker den intense sydafrikanske natur og kommer helt tæt på dyrene i deres naturlige omgivelser. På turen, som finder sted i Balule Nature Reserve, kan man møde et udpluk af de dyr, som lever i den sydafrikanske bush, f.eks. giraf, vortesvin, impala, waterbuck, bavian, zebra, og – hvis man er heldig – elefant og flodhest. Vi bliver naturligvis ledsaget af en erfaren guide, som har kendskab til naturen og dyrene. Guiden fortæller om dyrene fra pattedyrene til insekterne, om vegetationen, om klimaet og meget mere. Om eftermiddagen kl. 15.30 er der gamedrive i Balule Nature Reserve, hvor der igen er rigtig god mulighed for at se antiloper, giraffer, næsehorn, aber og mange andre dyr. Undervejs gør vi holdt for at nyde solnedgangen og den klassiske “sundowner”, mens vi nyder de fantastiske lyde og dufte fra bushen og dens planter og dyr, indtil turen går tilbage til campen, hvor middagen venter. I stedet for bushwalk og gamedrive i Balule Nature Reserve, kan du vælge at tage ud på en af de mange ekstra ture, der kan tilkøbes.

Om aftenen, efter middagen i “bomaen”, venter der en helt særlig overraskelse, når campens ansatte optræder for gæsterne med traditionel afrikansk sang og dans.

Dag 9: Fredag: Balule River Camp – Victoria Falls

Transfer i bil fra Balule River Camp til Nelspruit, hvorfra der flyves til Livingstone Airport (Zambia) ved Victoria Falls. Herfra er der transfer i bil til Victoria Falls Hotel.

Dag 10: Lørdag: Morning River Cruise på Zambezi River & Guided Tour of the Falls

Den berømte Zambezi River flyder oven over Victoria Falls, og på et 2-timers cruise får vi rig lejlighed til at observere livet på floden. Sejlturen foregår i et adstadigt tempo, og vi ser flodheste, krokodiller og et væld af forskellige små og store fugle og storke. Længere nede ad floden kan man se vanddampen fra Victoria Falls rage højt op i luften, og man forestiller sig uvægerligt, hvor fantastisk en oplevelse det må have været for den opdagelsesrejsende David Livingstone, da han ”opdagede” Victoria Falls i 1855. Om eftermiddagen får vi en guided tur til Victoria Falls. En guided tur giver ikke alene mulighed for at se det spektakulære vandfald. Guiden fortæller om geologien og oprindelsen bag dette berømte World Heritage Site, og om det unikke økosystem i den omgivende regnskov. Vi får også historien om de opdagelsesrejsende og deres ekspeditioner ned ad Zambezi River, ligesom guiden genfortæller nogle af de indfødtes legendariske historier om vandfaldet, som på Tonga-sproget hedder Mosi-oa-Tunya – “røgen, der buldrer”. Guiden sørger naturligvis også for at du får lejlighed til at fotografere Victoria Falls fra de allerbedste spots. Turen varer ca. 2 timer.

Dag 11: Søndag: Walking with Lions

Walking with Lions bringer dig helt tæt på dyrenes konge! Du lærer alt om løverne, deres adfærd og levevis, og det arbejde der gøres for at sikre, at løverne også i fremtiden kan være sikre på at overleve i en menneskedomineret verden. Men det helt store clou er at gå tur med og interagere med en flok halvtamme, unge løver. Gruppen er selvfølgelig ledsaget af en række “lion handlers” – de personer, som omgås og passer løverne i det daglige. Turen varer ca. 3 1/2 time.

Dag 12: Mandag: Traditional Village Tour

Vær parat til at træde ind i en helt anden tidsalder, hvor livet leves som det er blevet levet i århundreder. Turen går til en autentisk afrikansk landsby, som ligger ca. 20 km fra Victoria Falls by. Her får du mulighed for at opleve stammelivet på allertætteste hold, når vi følger dagliglivet for de lokale landsbyboere. Vi besøger et hjem og ser hvordan beboerne passer deres marker, og får måske lejlighed til at give en hånd med i de daglige pligter. Turen varer ca. 2 timer.

Dag 13: Tirsdag: Victoria Falls – Europa

Transfer i bil fra hotellet til Victoria Falls Lufthavn. Afrejse midt på dagen med fly fra Victoria Falls til Johannesburg, hvor man lander midt på eftermiddagen. Samme aften flyver man videre fra Johannesburg til Europa.

Dag 14: Onsdag: Europa – Danmark

Flyet fra Sydafrika lander i den europæiske lufthavn tidligt om morgenen. Efter nogle timers ventetid fortsættes med fly til Danmark, hvor der afhængig af forbindelsen er ankomst sidst på formiddagen/først på eftermiddagen.

Victoria Falls Hotel

Det superelegante og stemningsfulde Victoria Falls Hotel ligger midt i Victoria Falls National Park. Hotellet ligger på Zimbabwe-siden af Victoria Falls, hvorfra man har de allerbedste views til Victoria Falls, som praktisk talt ligger i hotellets baghave. Som gæst på Victoria Falls Hotel vil du opleve at vågne op til lyden af Victoria Falls og se solen stige op bag vandfaldets dis, alt imens du indsuger atmosfæren og historien fra et helt særligt hotel.

Victoria Falls Hotel byder på service i verdensklasse samt et fantastisk udvalg af mad og drikkevarer, som gør stedet til en magnet for gæster fra hele verden. Der er flere restauranter: I den overdådige Livingstone Room er der “fine dining” og dans; Jungle Junction er berømt for dens fantastiske morgenmads- og frokostbuffeter; Stanley’s Terrace med dens udsigt til Victoria Falls Bridge – broen der forbinder Zimbabwe og Zambia – er kendt for dens cocktails og eftermiddagste. The Terrace har været mødested for Afrika-eventyrere i mere end et århundrede!

Priser & detaljer

2019 (fra-priser)JanuarFebruarMartsAprilMajJuniJuliAugustSeptemberOktoberNovemberDecemberHøjsæson (uge 6-7-8-41-42-43)
Dobbeltværelse29.790,-29.790,-29.790,-23.990,-23.990,-25.990,-25.990,-25.990,-29.790,-29.790,-29.790,-33.190,-30.990,-
Eneværelse33.090,-33.090,-33.090,-27.290,-27.290,-29.290,-29.290,-29.290,-33.090,-33.090,-33.090,-36.490,-34.290,-
Børn 2 - 11 år24.790,-24.790,-24.790,-20.790,-20.790,-21.790,-21.790,-21.790,-24.790,-24.790,-24.790,-26.790,-24.790,-

Prisen inkluderer:

  • Fly København-Phalaborwa, Nelspruit-Livingstone, og Victoria Falls-København
  • Afhentning i Phalaborwa lufthavn og biltransfer til/fra Balule River Camp
  • 7 overnatninger i Balule River Camp
  • Fuld forplejning i Balule River Camp, eksklusive drikkevarer*
  • 2 morgen gamedrives i Balule Nature Reserve, den ene med “champagne breakfast” i bushen
  • Heldagssafari i Kruger National Park
  • 2 eftermiddags gamedrives i Balule Nature Reserve med “sundowner” i bushen
  • Gamedrive i Balule Nature Reserve med “bush braii”
  • Bushwalk i Balule Nature Reserve
  • Transfer i bil fra Balule River Camp til Nelspruit Lufthavn
  • Transfer i bil fra Livingstone Lufthavn til Victoria Falls Hotel
  • 4 overnatninger på Victoria Falls Hotel inkl. morgenmad
  • Morning Cruise på Zambezi River
  • Guided vandretur til Victoria Falls
  • Walking with Lions
  • Besøg i en traditionel afrikansk landsby
  • Transfer i bil fra Victoria Falls Hotel til Victoria Falls Lufthavn

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer*
  • Drikkepenge
  • Rejse & afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer
  • Ekstra udflugter som ikke er inkl. i program
  • Alt som ikke står nævnt under “prisen inkluderer”

*Drinkspakke – Der er mulighed for tilkøb af drinkspakke, så opholdet bliver All Inclusive. Drinkspakken koster kr. 1.995 pr. voksen pr. uge, og kr. 695 pr. barn under 18 år pr. uge. Drinkspakken indeholder husets vin, øl, vand og spiritus fra drinkskortet (lokale mærker)