Ring til os på 56 36 25 45
info@balule.dk
Bestil rejse




Rejsegaranti fonden

Rejse -og afbestillingsforsikring

||Rejse -og afbestillingsforsikring
Rejse -og afbestillingsforsikring2017-01-19T13:47:47+01:00

Rejse -og afbestillingsforsikring

Balule River Camp har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din ferierejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse-eller afbestillingsforsikring gennem Balule River Camp, kan du kontakte din rejsekonsulent eller kontakte vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@balule.dk

Afbestillingsforsikring:

Rammer akut sygdom, som medfører hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje dig selv, dine nærmeste pårørende eller din rejseledsager, kan du uden omkostninger udsætte den bestilte rejse til et mere passende tidspunkt. Brand eller indbrud i egen bolig eller egen virksomhed umiddelbart inden afrejse kan også være grund til at udsætte rejsen.

Du kan hos Balule River Camp vælge mellem to afbestillingsforsikringer, som koster henholdsvis 4% eller 6% af rejsens pris.

Har du tegnet en afbestillingsforsikring til 4% vil du få udstedt et tilgodebevis på rejsens pris af Balule River Camp.

Har du tegnet en afbestillingsforsikring til 6% vil du få refunderet rejsens pris af Europæiske ERV Rejseforsikring.

Afbestillingsforsikringen skal bestilles samtidig med rejsen, og SENEST ved indbetaling af depositum. Efter indbetaling af depositum, er det ikke længere muligt at tegne afbestillingsforsikring på rejsen.

Udvidet dækning inkluderet i forsikringen:

Når du tegner en afbestillingsforsikring hos Balule River Camp, er vores udvidet dækning altid inkluderet i prisen, hvilket betyder at det også er gyldig afbestillingsgrund, at man afbestiller rejsen som følge af mindre fysisk tilskadekomst, der normalt ikke giver ret til afbestilling, men som vil ødelægge rejsens formål.

Et godt eksempel kunne være en brækket fod, som vil umuliggøre at du får det fulde udbytte af rejsen, men som naturligvis ikke ville opfylde forsikringskravet om at være lægeordineret sengeliggende. Samme forhold gør sig også gældende i forbindelse med erstatningsrejse.

Rejseforsikring:

Med Europæiske ERV’s omfattende rejseforsikring er du sikret økonomisk mod følgerne af næsten ethvert uheld i forbindelse med ferierejsen. Også her gælder den udvidede dækning, som nævnt under afbestillingsforsikring.

Rejsens varighed: Pris:
Op til 5 dage DKK 725,-
Op til 10 dage DKK 840,-
Op til 17 dage DKK 1.000,-
Op til 23 dage DKK 1.140,-
Op til 30 dage DKK 1.300,-
Årsrejseforsikring (max. 30 dage) DKK 960,-